Abehuset
Forfatter til Vand til elefanterne
kr 269,95
Forfattere: Sara Gruen
Oversættere: Stig W. Jørgensen
Originaltitel: Apehouse
Genre: Romaner
ISBN: 9788771160123
Udgivelsesdato: 01-11-2011
Indbinding: Indbundet med smuds
Sider: 335
Abehuset er en underholdende roman, der samtidig giver et sjældent indblik i dyreverdenen. På samme måde som i Vand til elefanterne fortæller Sara Gruen en tankevækkende historie om et rørende forhold mellem mennesker og dyr.
Isabel Duncan, forsker ved et sproglaboratorium for aber, forstår sig ikke på mennesker, men aber – specielt bonoboer – har hun et godt forhold til. Isabel føler sig mere hjemme blandt dem, end hun nogensinde har gjort blandt mennesker. Indtil hun møder John Thigpen, en gift journalist, der trodser dyreværnsdemonstranterne uden for laboratoriet for at finde ud af, hvad der egentlig foregår indenfor.
Da en eksplosion ødelægger laboratoriet, bliver Isabel hårdt såret, og aberne bliver sat ’fri’. John øjner muligheden for at lave sit livs historie, og han er villig til at risikere både sit job og sit ægteskab for den. På mystisk vis dukker aberne kort efter op i et realityshow i tv. Programmet bliver øjeblikkeligt et kæmpehit og det mærkeligste fænomen i moderne mediehistorie. Millioner af fans sidder klistrede til tv-skærmene og ser på, at aberne bestiller usund takeaway-mad, hele tiden har sex og sender Isabel tegnsprogsmeldinger om, at hun må komme og hente dem. For at redde aberne fra denne ydmygende og parodiske tilværelse må Isabel alliere sig med menneskeslægten, blandt andet John, en grønhåret veganer og en pensioneret pornostjerne med sin egen agenda.
”... fuld af steder, personer, typer, utrolige tilfældigheter og overraskende drejninger, der ville have gjort Dickens stolt.” – The New York Times
”Hvis du er lige så glad for dyr som mig, er denne bog et must.” Ellen DeGeneres
"Sara Gruens nye roman, Abehuset, vil helt sikkert blive "godt modtaget af dem, som holdt af hendes superpopulære roman fra 2007 – Vand til elefanterne … Dette er en sjov, underholdende pageturner af en roman.” Sacramento Book Review