fra romanen:
Midt i mit ægteskab, hvor jeg først og fremmest var Hughs hustru og Dees mor, en af disse ensidige kvinder uden nogen trang til at forrykke universets balance, forelskede jeg mig i en Benediktinermunk.
Det skete i løbet af vinteren og foråret 1988, selvom det først er nu, et år senere, jeg kan tale om det. Man siger, at man kan bære alt, hvis man kan fortælle en historie om det.
Mit navn er Jessie Sullivan. Jeg står på boven af en færge og ser ud over Bull’s Bay over mod Egret Island, en lillebitte ø ud for South Carolinas kyst, hvor jeg voksede op. Jeg kan se den et par kilometer ude i havet, en lille bue af rødbrunt og grønt. Vinden er krydret af duften af min barndom, og vandet er ultramarinblåt og stråler som taft. Jeg ser over mod øens nordvestlige spids, men kan endnu ikke se spiret fra klosterkirken, men jeg ved, at den står og peger opad i den strålende hvide eftermiddag.
”Vi drives frem af denne meget tætte og symbolmættede fortælling, som bliver et billede på den indre rejse, alle i en eller anden forstand må tage på i løbet af deres liv. Monk Kidd vil fortælle om ”eksistensens ensomhed”, menneskets grundlæggende trang til at søge indad, finde sig selv, holde fast i sig selv, blive sig selv, trods den meget kostbare og helt uundværlige omverden.”
Fyens Stiftstidende
”Endnu en velskrevet og medrivende tåreperser af Sue Monk Kidd, og den vil blive læst i laser som hendes foregående roman Biernes hemmelige liv, 2004. ”
Lektørudtalelse
"Havfruestolen er en fortælling med den perfekte blanding af lidenskab og mystik."
*****(*) Woman
"Den er underholdende, velfortalt og grundigt researchet. Havfruesymbolerne myldrer frem som grønne alger ved danske sommerkyster."
Ekstra Bladet
”Akkurat lige så overbevisende og rørende som hendes foregående bestsellerroman Biernes hemmelige liv.” The Daily Mirror
”Hvis Biernes hemmelige liv handlede om en ung piges opvækst, kan Havfruestolen siges at handle om en voksen kvindes opvågnen. Sue Monk Kidd ved, hvad hun skriver om, og hun gør det på en indtagende måde.”
Philadelphia Inquirer
”Sue Monk Kidds originalitet, fantasi og sproglige evner imponerer. Hun er ganske enkelt en fabelagtig historiefortæller.” The Denver Post